< Tilbage // Simple Solution opruster ledelsen med ny Sales & M... // Næste >

Simple Solution opruster ledelsen med ny Sales & Marketing Manager.

22. januar 2021

Simple Solution P/S oplever en ekstrem spændende vækst, bl.a. gennem en række opkøbsprogrammer og ikke mindst en digital transformation hvor Marketing Automation og BI skal implementeres centralt i virksomheden DNA.

Til at styrke denne rejse er det med stor glæde at vi kan byde Heino Sommer Johansen velkommen som ny Sales & Marketing Manager. Heino tiltræder stillingen pr. 1. februar 2021 og kommer til at stå i spidsen for udvikling og implementering af Simple Solutions fremtidige marketing strategi og ikke mindst opbygningen af vores Marketing Automation platform.
Heino får ligeledes ansvaret for vores Digitale Marketings afdeling, hvor vi i dag hjælper en række virksomheder med at vækste gennem søgemaskineoptimering og betalt annoncering på fx. Google, Bing, Facebook og Instagram. Vores ambition, er at skabe en række nye produkter og services til vores kunder, som forbedrer deres oplevelse.

“Jeg er enormt beæret over igen at blive en del af Simple Solution-teamet og ikke mindst tage del i den vækstrejse som Simple Solution allerede er i fuld gang med.
Da jeg læste på Mike’s facebook profil, at de ville vækste den årlige omsætningen til 50MDKK inden 3 år, var jeg ved at få kaffen galt i halsen. Men med deres seneste oprustninger i form af opkøbet af Avanti IT og Adena IT, sandsynliggjorde det den ellers ambitiøse målsætning, da tænkte jeg ved mig selv ; “den rejse skal jeg med på!”
Efter en samtale med ledelsen og bestyrelsen, var jeg sikker på dette var den rigtige opgave for mig. Dog skal det siges, at med de strategiplaner der foreligger for de kommende 3-5 år, er der ingen tvivl om at der ligger et vist ansvar i stillingen, men jeg er klar til at videreudvikle selskabets succes i samarbejde med den øvrige ledelse.
– Heino Sommer Johansen

Heino er en gammel kending i Simple Solution familien, og det er en sejr at kunne byde ham velkommen igen, efter et kort stop ude i den store verden for at samle erfaring.

IMPLEMENTERING AF MARKETING AUTOMATION PLATFORM?

Vi forventer at eksekvere opkøb af yderligere 2 selskaber i 2021, som vil vækste vores eksisterende kundebase med yderligere ca. 1.000 kunder i primært offentlige og kulturelle segmenter.
Vi ønsker at skabe den bedste digitale grobund for vores kunder, hvorfor en solid kommunikationsplatform imellem dem og os er vigtig.
Med Heino ombord på teamet, er vi nu klar til at tage hul på vores digitale transformation. Med baggrund i al vores data bliver en af de store mål for 2021 at få etableret et marketing setup der gør at vi rykker et skridt tættere på vores nuværende kunder og ikke mindst nye potentielle kundeprojekter. 

– Mike Valencia, CEO

NY MARKETING STRATEGI – REGIONALT FORANKRET

Selskabets aktiviteter er fortsat meget spredt på hele sjælland, og dette ønskes der yderligere fokus på. – En del af vores strategi, er at blive regionalt forankret, og være med til at vækste de ambitiøse virksomheder der ligger i regionen.

Simple Solution er i dag ikke kun et lokalt “webbureau i Køge”, men din one-stop-shop og samarbejdspartner, når det kommer til IT-outsourcing, IT Sikkerhed, Digital marketing, Strategi og selvfølgelig Webudvikling. 

Vi glæder os rigtig meget til at kunne byde Heino velkommen i teamet.

Mange hilsner fra

Simple Solution P/S.