< Tilbage // SENSE Marketings aktiviteter lægges ind under Sim... // Næste >

SENSE Marketings aktiviteter lægges ind under Simple Solution

4. februar 2020

Med opkøbet af SENSE Marketing har Simple Solution underbygget et strategisk tiltag om at kunne tilbyde nuværende og kommende kunder professionelle online marketing ydelser.

Med fokus på digital marketing strategi og særligt PPC området, har ledelsen i Simple Solution valgt at tage alle aktiviteter fra SENSE Marketing ind under Simple Solution.

”Det giver mere mening for os at udvide vores igangværende aktiviteter på web – og it udviklingsområdet med endnu et ben – online marketing. Vi har allerede gode og langvarige samarbejder med vores kunder, og med denne udvidelse af Simple Solutions digitale ydelser kan vi nu levere endnu flere helhedsorienterede digitale løsninger” forklarer CEO, Mike Valencia om beslutningen om at inddrage SENSE Marketing under Simple Solution.

Den oprindelige tanke med at drive to bureauer, der understøttede hinanden er dermed omlagt til en mere helhedsorienteret strategi, hvor kunderne kun skal samarbejde med én virksomhed, og købe ydelser ét sted.

”Det giver bedre overblik, og færre beslutningsgange for vores kunder, og det er en del af en samlet strategi om fortsat at være tætte sparringspartnere med vores kunder.

Vores team er blevet yderligere styrket med ny ansættelser af kompetente digitale kræfter, som vil varetage opgaverne fra SENSE Marketing – men under Simple Solution, hvilket vi glæder os til at folde ud over de kommende måneder” afslutter COO, Esben Lunde.