< Tilbage // Vi styrker vores first-line support med opkøbet a... // Næste >

Vi styrker vores first-line support med opkøbet af Adena IT.

12. januar 2021

Simple Solution P/S overtager IT-virksomheden, Adena IT

Da vi startede Simple Solution P/S for 12 år siden, var det med et erklæret mål om altid at sikre det nære, professionelle samarbejde med kunderne, skabe digital forandring – og forblive lokale.

I dag er vi et af Sjællands største digitale bureauer, og vi tilbyder en lang række digitale ydelser hvoraf first-line support er et af vores kerneprodukter. Kristen og René fra Adena IT bliver en del af vores team, hvilket betyder flere kompetencer på netop dette område for vores kunder.

Vi starter dermed 2021 med at sætte turbo på den vækststrategi, som vi lagde for et år siden. Vi er stolte over, at vi kan gøre dette trods usikre tider. Q4 i 2020 bød også på et opkøb af Avanti IT på Fyn. Men ved også at blive i egen baghave, styrke lokalområdet og bidrage til den vækst og ekspansion, som Køge oplever i disse år, slår vi fast, at det ikke kun er hovedstadsområdet på Sjælland, der kan rykke erhvervslivet i Danmark.

Opkøb af Avanti IT i Odense

Det tætte samarbejde med kunderne kommer ved at forblive rådgivende og ambitiøse på deres vegne” siger Mike Valencia og uddyber: ”Kunderne ønsker store digitale visioner fra os, men kræver samtidig, at vi har en ærlig tilgang og kan snakke i øjenhøjde.

Ved at blive i vores lokalområde og skabe vækst derfra, sikrer vi dette. Samtidig bidrager vi til den vækst og fremgang, som Køge oplever i disse år, og som vi ønsker at støtte op om på den digitale front. Vi mener at digitaliseringen kommer til at spille en afgørende rolle for virksomhederne i den videre vækst i vores region. Den opgave kan, og vil, vi gerne løfte sammen med dem.”

Samme vision deler Kristen Thiesen som sælger Adena IT, som ikke stopper arbejdet sammen med, René Dreier. Begge bliver en del af holdet hos Simple Solution P/S.

Det er det perfekte tidspunkt for mig som 56-årig, at sælge Adena IT videre til Simple Solution P/S, da der ikke er arvinger til virksomheden. Opkøbet betyder, at René og jeg kan fortsætte med at gøre det, vi er rigtig gode til; at rådgive kunderne om den bedste og mest bæredygtige IT-løsning. Det betyder samtidig meget, at vi bliver i lokalområdet, og vi ser frem til at få flere kollegaer på kontoret på Stensbjergvej og tilføre flere kompetencer til de kunder, der har været med os siden 2007.” udtaler Kristen Thiesen.

Værdierne er intakte

”Det var afgørende for os, at Adena IT stod for de samme værdier og dyder som os, og med deres gode ry i branchen og hos deres kunder, var vi ikke i tvivl. Med opkøbet styrker vi vores first-line support og smelter den sammen med vores folk i marken. Dermed sikrer vi, at vi fortsat kan tilbyde den absolut bedste service og IT-leverance til konkurrencedygtige priser. Samtidig glæder det os, at vi kan fortsætte vækststrategien for vores virksomhed med opkøbet.

Vi glæder os til i at tage endnu større del i udviklingen af Køge, samt tilbyde vores nuværende og nye kunder en fortsat stærk og konkurrencedygtig digital leverance med rodfæste i den muld, som provinsen er rundet af. 

Mange hilsner fra

Simple Solution P/S.