< Tilbage // Integrer din webløsning med dine andre systemer // Næste >

Integrer din webløsning med dine andre systemer

20. maj 2020

Vi kan godt lide, at vi kun skal gå ét sted hen. Vi vil gerne samle vores ting, både som privatpersoner, men også som medarbejdere og virksomhedsejere.
Hvorfor? Fordi, det sparer tid, ressourcer og bekymringer. Alt sammen noget, som i sidste ende tager tid væk fra det, som man er dygtig til, og som skal udvikle forretningen.

En af løsningerne til at samle flere aktiviteter omkring sit IT-miljø er at integrere de systemer, som din virksomhed benytter sig af. Dette gælder også, hvis I fx overvejer en ny webhops, som skal integreres med lagersystemet, websitet osv. osv.

I bund og grund handler det om at digitalisere sin virksomhed, og når vi er der taler vi om at integrere sit ERP, PIM, Databaser osv.

Skab en self-service platform, dine kunder vil elske

Du har et website. Du har et softwaresystem, der håndterer din virksomheds funktionelle dele. Så langt, så godt. Vi oplever desværre bare, at de to områder ikke altid hænger sammen på en måde, der skaber vækst og værdi for din virksomhed.

Og nu spørger du måske, hvad vi egentlig mener med det? For du har da en webshop og et system, der taler sammen med din primære salgskanal? Og du har da allerede sparet tid ved at integrere dit IT? Meget tid endda.

Men vi taler her om virksomheder, der fx er nødt til at have en kundeservice der servicere kundernes mange spørgsmål. Måske servicerer den samme kundeservice også bestillinger for kunder og i det hele taget fungerer som livline mellem dine kunder og din virksomhed. Uden dem, intet salg. Sådan er det, desværre, ofte.

Men hvad nu, hvis du kunne bruge de gode kræfter i kundeservice til at udvikle din forretning i stedet? Hvad nu, hvis du kunne minimere dine personaleomkostninger ved at få os til at udvikle en webløsning, der understøtter hele dit ERP? Hvad nu, hvis du kunne give dine kunder en service, som mange andre ikke har fået øjnene op for endnu?

Kort fortalt: Vil du gerne spare ressourcer, tid og penge? Eller spurgt på en mere flabet måde: Har paven en sjov hat på?

Godt. Lad os tale lidt mere om, hvad en integreret webløsning kan gøre for din virksomhed og dine muligheder for at vækste.

Skab merværdi for dine kunder

De fleste virksomheder har i dag en log-in funktion på deres website. Hvad der tilbydes inde bag dette log-in er forskelligt. Men fælles for denne form for back-end er, at de sjældent kan stå alene, når først kunden skal handle med dig. Ofte kræver det et opkald til kundeservice for at fuldføre en ordre, eller blive klogere på tidligere gennemførte køb.

Men ved at integrere din webløsning med dit IT-system, giver du dine kunder udvidede muligheder for at gå ind, via dit website, og servicere sig selv.

Vores løsninger kan fx:

  • Give dine kunder mulighed for at se deres ordreliste
  • De kan se hvilke varer, der er på lager hos dig eller hvornår en vare kommer igen
  • Bestille varer
  • Ændre i deres bestilling
  • Se deres ordrehistorik
  • Se deres fakturaer, betalingsdatoer mm.
  • Få udvidet information om produkter mm.

Det betyder, at de kan spare et opkald til kundeservice. Det betyder, du kan spare ressourcer på din kundeservice, og det betyder, at du kan åbne din virksomhed op efter lukketid. Dine kunder skal ikke vente til i morgen. De kan handle med dig, når du sover. Og det er et konkurrenceparameter, der sjældent kan betales for penge.

Der er ingen faldgrupper

Du kan måske synes, løsningen virker omkostningstung. Måske synes du, det hele virker uoverskueligt? Du er måske også bange for, om der er store huller i osten? ”Er det ikke bare nemmere at få kundeservice til at svare på spørgsmålene?” Svaret er enkelt: Nej. Det er det ikke. Og nej, der er ikke huller i osten.

Du vinder kun på at integrere din webløsning med dine andre systemer. Et andet vigtigt parameter er nemlig, at du sikrer korrekt og synkroniseret data. Og selvom kundeservicefolket er dygtige, så sker der fejl i deres kommunikationsflow.

Når dine kunder selv kan se, hvad de har foretaget sig og selv kan bestille varerne, er der ingen led, der kan forstyrre den proces. Og leddet er i dette tilfælde et menneske.

Ja. Vi fremstår måske ikke super søde, når vi placerer mennesker i en kategori, der er forstyrrende. Men. Det er nu en gang bare sådan, at der kan ske flere fejl i kommunikationen mellem mennesker, end der kan mellem systemer. Det er kun, hvis håndteringen af systemet ikke er korrekt, at der kan opstå problemer. Men et system misforstår ikke en ordre.

Vi er både søde og menneskelige her hos Simple Solution. Men vi må også indrømme, at når vi ser muligheder for at tilbyde vores kunder et system, der kan spare reelle penge i sidste ende, så griber vi den og giver den videre.

Og det er lige netop hvad der kan ske, hvis du skaber sammenhæng mellem din webløsning og din virksomheds ERP. Du kan spare penge, vækste endnu mere og give dine kunder en langt bedre oplevelse.

Vi har over 10 års erfaring med alt, der digitaliserer din forretning.

Hvis du er interesseret i at høre, hvad vi kan gøre for dig og dine kunder, så ring endelig til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.