< Tilbage // Fremtidens digitale vindere – er bygget på en s... // Næste >

Fremtidens digitale vindere – er bygget på en standard platform

7. april 2020

CEO, Mike Valencia.

Gennem mine 11 år som iværksætter har jeg oplevet det digitale marked ændre kurs op til flere gange.

I virkeligheden er det måske os mennesker og brugere, der har ændret kurs. Vi er vant til at kunne vælge, vrage og modificere alt, vi er i kontakt med.

Standard platforme og digitale vindere

Kigger man 4-5 år tilbage, kom der mange kunder ind i vores virksomhed, som var meget tydelige på, at de ikke ville have en skabelonløsning til deres webløsning. Den skulle gerne være unik og skræddersyet.

Ønsket fra kundernes side blev desværre misforstået. Også af os. Det har jeg måtte sande igennem det sidste års tid, hvor det nu står klart for mig, at vi har misforstået kundernes egentlige behov.

Der er nemlig forskel på en standard platform og en skabelonløsning. De mest effektive og stabile løsninger er baseret på en eller anden fast standard fx WordPress, som jeg ser nærmere på i dette blogpost.

WordPress har et ry for at være nemt, gratis og hurtigt, og er derfor også et meget populært valg, når der skal vælges ny CMS-platform til et website eller en webshop.
En af de primære årsager til, at WordPress er så populært, er systemets tilgængelighed. Det er nemt og intuitivt for brugeren at gå til. Det er nemt at vælge en skabelon, nemt at opsætte selve siden og uden videre teknisk kendskab kan de fleste faktisk kreere et website, der fungerer.

Men der er selvfølgelig også nogle forhindringer. Specielt, når kravene bliver meget specifikke og ønskerne bliver flere hos brugeren – og i vores tilfælde, vores kunder. Grunden til at systemet er nemt og intuitivt at bruge, er, at det er forudbestemt på mange planer. Men det betyder i praksis, at man har håndjern på, når man vælger systemet, som en standart WordPress. Når brugerne begynder at have krav til CMS-systemet, nye ønsker, funktioner, og synes der mangler noget – ja, så støder vi ofte ind i udfordringerne. Der findes mange plugins, der kan bruges, men de er igen små håndjern. I mange tilfælde skal der endvidere specialudviklede plugins til for at opfylde specifikke behov.

Leverandøren har rådgiveransvaret

Simple Solution

Det skal lige slås helt fast: Vi bruger og udvikler selv på WordPress. Det er ikke en kritik af platformen. Dette blogpost har til formål, at belyse at der ofte sker misforståelser mellem kunde og leverandør (som os), når snakken falder på standart WordPress.

Min holdning er, at det er os og mig, som leverandør til kunden, der har rådgiveransvaret. Det er vores pligt at forklare, rådgive og sikre kunderne den rigtige løsning. Ligesom det er vores pligt at levere den digitale succes, som vi lover. Og her kan jeg se, at vi har levet op til vores ansvar, men til tider ud fra et misforstået behov.

Når en kunde beder om et unikt website og webløsning – men som bare skal være en WordPress side, så løber vi ind i problemer. Udvikler vi på WordPress, og der er områder i change request fasen, som ikke er standart eller kan løses gennem et standart WordPress plugin, så bliver processen længere og skifter fra at være en standartløsning til at blive en mere eller mindre avanceret løsning.

Et misforstået hensyn

Lad mig derfor dykke lidt ned i et fagterm: Change requests.
Når man starter en projektet op, vil der efter aftaleindgåelsen starte en naturlig kreativ proces imellem os og vores kunde. Denne proces er sjov, interessant og udfordrende – og ikke mindst hamrende afgørende.

Indledningsvist har vi holdt et møde, hvor vi har afdækket de kendte behov, samt afgivet en pris i det som senere bliver til en samarbejdsaftale. ’De kendte behov’ er netop afgørende her. For i alle processer løber vi ind i nye, opstået behov, når den kreative proces går i gang. Her bliver alle idéer og tanker vendt – nogle af dem som nye tiltag/idéer, som oftest ikke er indregnet eller medtaget i tilbuddet. Det er helt naturligt i denne proces, og vi løser altid de opståede behov.

Vi ønsker som leverandør altid at hjælpe jer i mål til den aftalte tid og det aftalte budget, men ligeså vigtigt – et produkt, der skaber mest muligt værdi for jer.

Udfordringen er blot, at fordi WordPress giver os håndjern på, så kræver de nye opståede behov en meromkostning for kunden. Samtidig rykker det på den oprindelige aftale og leverance.
Mange kunder tror fejlagtigt, at mange af deres nye ønsker er nemme at opfylde fordi ”det ligger som standart i WordPress”. Og det er her hvor udvikler og bruger kan støde lidt sammen. En udvikler ved, at det ikke ”bare” er ligetil – uanset hvor mange plug-ins, der findes. Ofte har WordPress plugins også de udfordringer, at de ikke altid taler sammen – heller ikke med andre integrationer på en hjemmeside. Det kræver derfor flere timer lagt hos os og en meromkostning for kunden, hvis dette viser sig nødvendigt.

WordPress webbureau. WordPress ekspert.

Denne pille kan godt være svær at sluge for mange kunder, og det er her, jeg har oplevet, at vi ikke har forstået hinandens behov godt nok. Hvis vi ser bort fra det økonomiske aspekt i de ønsker, der opstår, men blot forholder os til projektets chance for succes – så er det alt afgørende, at man tilpasser projektplanen ud fra opgavens egentlige omfang, for at undgå forsinkelser, fejl og dårlig kode. Og det kræver ofte en meromkostning for kunden, når ting opstår ad-hoc.

Jeg skal være den første til at tage det på min kappe. Men også den første til at ændre det – for alle vores nuværende kunder og alle kommende.

Misforståelsen opstår når vi, som udviklere, taler om skræddersyede løsninger, og kunden tror, vi kan skræddersy i et CMS-system, uden at det også har en bagside. Jo mere vi bevæger os væk fra ”standard” – des mere bevæger vi os væk fra det, der får kunder til at vælger WordPress i første omgang. Det betyder øget kompleksitet i kode, drift og brug af systemet. Det betyder ikke, at man skal holde sig fra custom løsninger, men at man skal gøre det med omtanke og guides i afvejning af fordele og ulemper.

Her skal vi være bedre til at tage alle de gode ting, som WordPress har med sig (og de er mange) og belyse endnu bedre, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.
Men det er ikke nok. Vi vil mere end det.

Løsningen kan være den klassiske ”gyldne mellemvej”


Vi skal skabe en platform, hvor vi kombinerer de ”nemme” og gode standard funktioner fra WordPress og Joomla CMS, med et kontrolleret univers af specialudviklede komponenter, som skræddersyes til vores kunders behov. Vi er allerede godt i gang – ikke mindst med at udvikle på den indledende fase, hvor vi dykker ned i ønsker, behov, målgruppe analyse mm.. Her er forberedelsen fra kundens side og vores rådgivning alt afgørende.

Blog: Et professionelt website starter med jeres WHY

Vores strategi fra 2020 og frem vil bero på, at vi netop ikke skal opfinde den dybe tallerken, som vi ofte tidligere har gjort. Vi skal fortsat skabe digitale vindere – og det kræver et træningsprogram, der er unikt, hårdt arbejde og som leveres af dedikerede medarbejdere og kunder. Det er i den forudgående fase, at vi skal sætte endnu tydeligere ind. Denne proces bliver derfor længere og mere detaljeret. På den måde undgår vi de situationer, hvor vi ikke taler det samme sprog. Det betyder, at når kunder kommer ind hos os, tager vi dem igennem en grundig rådgivningsproces, hvor vi ser hinanden i øjnene to til tre gange mere, end vi ville gøre tidligere, og end de vil opleve andre steder. På den måde kan vi fortsætte med at skabe de unikke, og skræddersyede løsninger – på en forudbestemt platform – som vi har været kendt for tidligere, og som vi vil være kendt for i fremtiden.