< Tilbage // Et professionelt website starter med jeres WHY // Næste >

Et professionelt website starter med jeres WHY

3. april 2020

Virksomhedens website har igennem lang tid været omtalt som et udvidet visitkort. Uden tvivl er et corporate website det sted, hvor man som besøgende finder al information om den virksomhed, man er interesseret i.
De besøgende tæller alt fra interessenter, kunder, kommende medarbejdere, journalister og konkurrenter. For blot at nævne nogen.

Nye krav til de professionelle websites

Alt ovenstående er stadig gældende. Men når vi ser på de sidste års tendenser, kravet om mobiloptimering og behovet for at inkorporere mere brandvalue og storytelling i sin kommunikation, stilles der andre, mere specifikke, krav til et professionelt website i dag. 

Den helt store ændring fra de sidste år og fremover bliver, at virksomheder skal producere mere redaktionelt indhold til deres websites, og dermed også personalisere deres indhold langt mere.

Det vil uden tvivl stille større krav til strukturen og opbygningen på jeres website. Har I ikke kigget jeres website efter I sømmende inden for det sidste års tid (måske endda flere), så er det på tide at få det gjort.

I dette blogpost går vi mere i dybden med kommunikationen end teknikken. Vi kommer derfor ikke ind på mobiloptimering mm. Dette vigtige ben må man dog aldrig glemme – men lige nu koncentrerer vi os om noget andet.

Hvad skal I være opmærksomme på? Og hvor starter man? Vi har samlet noget af det, som vi altid starter med, når vi starter et projekt op med en kunde omkring deres nye, professionelle website

Start med ’WHY’

Kort og kontant: Spørg jer selv, hvorfor I har brug for et nyt, professionelt og corporate website

Et corporate website dækker over en lang række typer af websites. Kravene vil variere fra branche til branche, og ikke mindst i forhold til størrelsen på virksomheden. Men de har alle én ting til fælles: De skal promovere et brand og en virksomhed i en målgruppe, og fokus er på at promovere den værdi, man får, når man engagerer sig i virksomheden. Enten som interessant, kunde, medarbejder eller anden målgruppe.

Mere eller mindre ubevidst vil jeres kunder og besøgende stille sig selv disse spørgsmål, når de besøger jeres website:

  • Kan jeg se mig selv i dette brand?
  • Stemmer det overens med mine værdier?
  • Tilbyder det det, som jeg har brug for?
  • Og hvad giver de mig uden at sælge det til mig?

Og de stiller ikke kun de spørgsmål. De forventer også svar på det.

Apple faderen, Steve Jobs udfordrede ethvert nyt tiltag i virksomheden med at stille spørgsmålet, ’WHY’. Alt, hvad virksomheden foretog sig, skulle kunne svare på spørgsmålet. Og svaret var ikke fyldestgørende, hvis nogen sagde: Fordi, markedet forventer det. Fordi, vi skal tjene penge. Fordi, vi kan …

Spørgsmålet skal besvares ved at se bag om de ting, som virksomheden tilbyder og adressere den relation, de ønsker at have med deres kunder.

Hos os har vi selv taget den pille, og spurgt: Hvorfor eksisterer vi?
Svaret er, at vi ønsker at ændre den måde som virksomheder og mennesker interagerer med hinanden på, og vi ønsker at bygge bro mellem de to på en måde, som ændrer den måde vi bygger digitale løsninger på. Vi ved, det er store krav, vi stiller til os selv. Men det er faktisk noget af det, der får os til at møde ind på arbejde, selv på de dage, hvor det regner allermest. Vi har en mission.

I starter der, hvor I spørger jer selv om, hvorfor I egentlig skal bygge websitet. Er formålet er skabe større troværdighed hos jeres kunder, mangler I leads, skal I have flere til at komme til jeres events, har I fået en ny forretningsstrategi, der skal afspejles mere tydeligt?
Simon Senik er en af vores store idoler her på kontoret. Hvis du ikke kender ham, er det på tide at se han fremragende forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at virksomheder kender deres WHY.

Når først I er denne række af spørgsmål igennem, og har stillet helt skarpt på formålet og jeres ’WHY’, så er I klar til at gå videre.

Step-by-step guide til at bygge jeres professionelle website

Det næste spørgsmål der skal besvares er ’hvordan’? Herunder giver vi jer en række komponenter, som I skal igennem. Startende med at definere, hvem jeres målgruppe er.

Definér jeres målgruppe.

Det er ikke nyt. Men det er stadig en øjenåbner, når vi spørger vores kunder om deres målgruppe. Det er sigende, at mange kunder ikke kan svare på dette spørgsmål kort og præcist. Ofte har virksomhederne en lang række målgrupper, som de ønsker at ramme med deres kommunikation. Hvilket er forståeligt, men ikke fordelagtigt, når I skal planlægge jeres kommunikation, design og usability på jeres website.

Er formålet at fortælle jeres samarbejdspartnere eller kunder om jeres resultater og derigennem opbygge troværdighed, skal I kommunikere på én måde til dem. Sproget vil være anderledes, end hvis I er interesseret i at ramme pressen og stakeholders. Ønsker I at opbygge brandawareness, skal I sætte fokus på at kommunikere kerneværdier og det tydelige WHY for jeres organisation.

Med andre ord, skal I definere jeres primære målgruppe. Hvordan I kommunikerer, vil stå klart derigennem.

Det betyder ikke, at I ikke kan ramme forskellige målgrupper. Det betyder, at jeres kommunikation og opbygning af sitet er defineret tydeligt af, hvad jeres kernemålgruppe ønsker at opnå ved at besøge jeres corporate website. I skal prioritere, og definere indholdet ud fra den målgruppe, som I får mest ud af, der besøger jeres website.

Egentlig er det et journalistisk greb, hvor man vinkler for læseren. Du kender det allerede som et greb på fx forsider af aviser eller magasiner. Redaktionen har allerede besluttet på forhånd, hvad du skal vide, når du bladrer om på første side.

Key-learnings:

  • Definer en tydelig målgruppe.
  • Ranger resterende målgrupper i prioriteret valg.
  • Hvilket behov har min primære målgruppe, og hvilket har de resterende?

Hvilken værdi, ønsker I at give?

Når et corporate website er opbygget godt, skaber I med det samme værdi for jeres målgruppe. De ved, hvor de skal lede efter den information, de har behov for. De ved, hvor de finder jeres produkter eller de kan nemt og hurtigt komme I kontakt med jer.

De brands og virksomheder, der fokuserer på at imødekomme deres besøgenes behov, give dem størst mulig værdi med det samme og i det hele taget har rettet fokus over på de besøgende, er de virksomheder, der har størst succes med deres professionelle website.

Spørgsmål, I kan stille jer selv:

  • Hvordan I skaber dialog og relationer med jeres besøgende? Alt for mange virksomheder har en monolog med sig selv, som ikke rækker ud, og slet ikke giver værdi til de besøgende.
  • Gennemsigtighed? Kan man nemt og hurtigt få den information om virksomheden, der er nødvendig?
  • Er der forskel på det, I ønsker de skal finde på jeres website, og det som I ved, de leder efter?
  • Hvorfor søger jeres primære målgruppe + de resterende målgrupper overhovedet efter jer?
  • Hvordan kan vi opfylde deres behov med det samme?

Definer konceptet

Når I har defineret jeres WHY, jeres målgruppe (målgrupper) og præciseret, hvilken værdi I vil give dem, er det tid til at få lagt et koncept ned over jeres tanker.

Konceptet bag jeres website skal afspejle de svar, I fik i ovenstående, men også jeres forretningsstrategi, brandvalue mm. Det skal afspejle de forventninger, jeres målgruppe har til deres besøg – ikke kun på content og den redaktionelle del, men også på det visuelle. Arbejder I indenfor transportbranchen er der én form forventning til det visuelle, modsat oplevelsesindustrien, hvor det er en anden type visuel oplevelse, I skal give jeres besøgende.

I denne fase har I behov for at skabe sammenhæng mellem kommunikationen og det visuelle, så det understøtter de arbejde, I har lagt i undersøgelsesfasen. Det er her, I skal i markedet efter et webudviklingsbureau, som kan skabe dette koncept for jer, eller sammen med jer.

Key-learnings:

  • Brug tid på at finde et webudviklingsbureau, som kan oversætte jeres brand, værdier og målgruppens behov nemt og kreativt.
  • Sørg for, at I har styr på jeres historie og storytelling, inden I går i markedet efter et webudviklingsbureau, eller find et bureau, der kan skabe det sammen med jer.
  • Spørg jer selv, hvilket budskab der skal stå lysende klart, når man lander på jeres website.
  • Husk: Er der ikke en historie bag et design, er det ikke et grafisk design.

Wireframe og prototyper

En Wireframe er defineret ved at være et visualiseringsværktøj til et website design. Det er her man analyserer på, hvilke funktioner et website skal besidde for at opfylde målgruppens behov. Skal de kunne tilmelde sig events, nyhedsbreve eller downloade materiale? Skal der være et log-in område, hvor vil målgruppen lede efter information, og hvilke funktioner understøtter dette?

Det er vigtigt i denne fase, at en wireframe fungerer som et værktøj og ikke som en facitliste. Endvidere at det ikke har status af et egentlig design, men giver et groft billede af dit professionelle website.

Når dette er på plads, udarbejder man en prototype, der vil vise selve funktionaliteten: Hvad sker der, når en bruger klikker her? Hvor skal denne knap lede hen osv. Denne fase er lidt mere avanceret, og her er det muligt at lade en testgruppe afprøve sitet ift. usability, interface mm.

Sørg for at gå alle funktionerne igennem. Beskriv dem gerne med ord, med visuals og digitale værktøjer i sidste ende. Alt dette er med til at illustrere, hvordan selve købsrejsen og usability er på selve sitet, hvilket er yderst vigtigt for at websitet konverterer bedst muligt.

Content (tekst og visuals)

Når visionen, overblikket og flowet (usability) er præciseret på jeres nye corporate website, skal I i gang med at præcisere det content der skal:

  • Få brugerne til at blive på jeres website.
  • Generere leads.
  • Brande og styrke jeres virksomhed.

Her kan vi igen tale om jeres ’WHY’. Det er her, I skal finde ud af, hvad jeres kunder har som top prioritet ved at besøge jeres website. Men det er også her, hvor I skal tage redaktionelle valg.

Det er her, I skal definere og finde ud af, hvad jeres besøgendes første prioritet ved at besøge jeres website er. Derefter skal I producere og udvikle content, der er skaber værdi og som giver svar på de spørgsmål, som jeres besøgende kommer med.
Undgå content og visuals, som ingen vil læse eller billeder, som ingen vil læse. Øvelsen her er virkelig at sætte sig ind i de besøgendes behov.

Key-learnings:

  • Vær skarp på, hvilken information jeres brugere leder efter og ønsker at finde/få svar på.
  • Hvordan ønsker de at få denne information serveret? Video, tekst, visuals?
  • Skær ned, træk fra og ryd op. Uden at glemme alt om SEO mm., skal I skrælle alt fra, der ikke er nødvendigt.
Design af website

Design

Front-End, Back-End og masser af test

Udviklingen af alt kode bag et corporate website kan, groft sagt, deles op i to: Front– og Back-End.
En Front-End udvikler er ansvarlig for alt det, du ser på websitet, og den umiddelbare brugeroplevelse. En Back-End udvikler er ansvarlig for at det fungerer. Han sidder og skriver den korrekte kode bagved. Når dette arbejde er overstået, er det tid til at sætte alt indholdet ind, få designeres sidste ord og rettelser, jeres rettelser og derefter teste, teste, teste og teste igen. Ikke mindst på forskellige devices mm.

Derefter skal websitet online og leve livet – men hvis du tror, at du så kan lade det ligge og vente på at skabe magi, må du tro om.
Et godt, professionelt corporate website skal overvåges, tilrettes og udvikles i takt med behov, ændret strategi mm.

Se det som en levende størrelse, der hele tiden – hvis gjort godt – arbejder for jer. Uanset om I er gået hjem, eller holder ferie.

Arbejdet betaler sig

Det burde stå klart nu, at det at bygge et website er en omstændig proces. Men i samarbejde med det rette webbureau og god planlægning, vil et corporate website blive en stor spiller for jer, og den branche I er i.

Hos Simple Solution er vi klar på at hjælpe jer igennem denne proces med en god, forståelig og struktureret proces.