< Tilbage // Branding på de sociale medier // Næste >

Branding på de sociale medier

17. juni 2016

Branding er bare et andet ord for historiefortælling. Ordet branding kan have en negativ klang for nogen – det kan associere til reklamer, for opblæst og alt for strategisk. Branding er identitet i kommerciel form. Men vælger du at se på branding som historiefortælling, får det en mere tilgængelig, tillokkende og positiv klang. Og hvem vil ikke gerne fortælle en god historie. Den gode fortælling kan være med til at skabe et langt liv for din forretning, hvis du både markedsfører dit produkt og styrker din professionelle profil. Gennem fortællinger om branchen, produktet, nye tendenser m.m. kan der opbygges fælleskaber med ens kunder, der kan have en faglig interesse i at følge dine fortællinger.

IKEA har her valgt at at lave nærmest økologisk udseende omgivelser til deres opslag, for at henvende sig til det segment af følgere der med størst sandsynlighed kunne have lyst til at sylte. Desuden er deres timing også afgørende, da de poster opslaget i starten af august hvor bær og frugt er modent og evt. klar til syltning.

De vigtigste social media trends for 2020 >> Få dem her

Hvis du rammer alle, rammer du ingen

For at skille sig ud og blive bemærket er det på ingen måde uvæsentlig at dyrke jeres brand. Det er faktisk afgørende for at overleve på et marked der dagligt bliver bombarderet med nye produkter og løsninger. Med en stærk visuel profil gør du det nemmere for din målgruppe at relatere til dine produkter og løsninger.
Med de sociale mediers indtog har virksomheder større mulighed for at brande sig selv og interagerer med deres kunder en nogensinde før. Og der er et væld af muligheder i det virtuelle udstillingsvindue.

Din visuelle profil

Visuel identitet er vigtigt når det gælder sociale medier. Eksempelvis Facebook – der er coverbilleder og profilbilledet førstehåndsindtrykket for mange brugere og det er derfor vigtigt at være bevidst om hvad man signalerer. Det skal se lækkert ud, være aktuelt og kommunikere et budskab skarpt og hurtigt.

Sociale medier – en jungle eller et redskab?

De fleste virksomheder har anerkendt at sociale medier er et værktøj til at nå dine kunder, men det kan være en jungle at navigere rundt i.
På de sociale medier kan du hurtigt og direkte nå ud til dine kunder, og i modsætning til traditionelle medier som TV, magasiner og radio, hvor medier er en autoritet, der sender et budskab ud til en masse mennesker, er det anerledes på de sociale medier. Her er der tale om en word-of-mouth kultur hvor det foregår på brugernes præmisser. Det skal virksomheder gøre til deres fordel, og det gør de ved at sætte sig ind hvad brugerne synes er fedt, og hvad de vil lave.

Tænk modtageren ind i din strategi

Som med alt andet kommunikation så er det afgørende at vide hvem du taler til – for hvis du sigter efter at ramme alle så rammer du ingen.
Det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i din målgruppes adfærd på nettet og du kan eksempelvis hente meget information fra din Facebookside under ”indsigt”. Her kan du få et overblik overmålgruppens alder, køn m.m. Ud fra denne viden kan du sammensætte dit indhold.
Hvis folk reagerer på dine opslag har de forholdt sig til det, og er med til at skabe troværdighed og loyalitet til din virksomhed.
Husk at følge med i hvordan dine opslag bliver modtaget og brug den værdifulde data til din strategi. Delinger skaber en mere relevant synlighed end likes, men for at få dem til at få folk til at dele skal de kunne relaterer til indholdet.

Din fortælling er vigtig

Det er vigtigt at finde en fortælling som man kan bygge sine posts op omkring. Folk vil gerne have historier og din virksomheds profil bliver mere strømlinet. Desuden så fanger gode historier folk opmærksomhed og det er en valuta på de sociale medier. Udfordringen ligger i at fastholde folks opmærksomhed, fordi informationer og nyheder går stærkt på de sociale medier.
Fortællingen skal altid tage udgangspunkt i din virksomhed og det kan enten være i jeres værdigrundlag, vision, mission eller noget helt fjerde.

Videoer er gode historiefortællere

Videoer er en god måde at fortælle historier på, fordi det er visuelt, fanger folks opmærksomhed og kan være personlige. På Facebook virker videoer rigtig godt. Det er muligt at gøre rigtig meget i en video som ikke kommer til udtryk hvis det er tekstbaseret eller et foto.
Det er en god ide at holde på den platform, folk allerede befinder sig på, så de ikke skal klikke sig videre til noget andet. Man mister nemlig hurtigt folk hvis de skal klikke væk. Videoerne behøver ikke være filmet og produceret på professionelt udstyr, men kan sagtens filmes med en mobiltelefon. Dette skaber en råhed og ægthed som strider mod de vante billeder og film der er i online verdenen som ofte er enormt redigerede. Det er afgørende at få autenciteten ind i dit onlineunivers.

Find det unikke i din virksomhed/ved dit produkt i din branche og dyrk det. Men huske hele tiden at være ærlig og tro mod dig selv og din virksomhed. For det kan være svært at sælge et produkt, hvis det ikke emmer af autencitet.
Der ligger meget tid i koordineringen og planlægningen af dine opdateringer, men en ordentlig plan er vigtig for at få succes med din online tilstedeværelse.